Lyt med i dette afsnit af Tæt På Livet taler jeg med læge, politisk ordfører og sundhedsordfører for Moderaterne, Monika Rubin.
Vi taler om vejen fra medicin til Christiansborg, og hvad der sker, når faglighed møder politiske prioriteringer. Vi dykker ned i aktuelle emner som brugerbetaling, besparelser og Moderaternes sundhedsudspil - og hvad det betyder for både patienter og sundhedspersonale.
Vi sætter også fokus på kvinders sundhed og arbejdet i Alliancen for Kvinders Sundhed, og diskuterer hvordan sundhedspolitik prioriteres - og nogle gange nedprioriteres.
Hvordan kan det være, at vi i et af verdens bedste sundhedsvæsener stadig overser kvinders sundhed?
Vi ser fremad: hvad er håbet for fremtidens sundhedsvæsen? Og hvad skal der til for at skabe reel forandring?