Antibiotika har haft en ufattelig betydning for bekæmpelsen af bl.a. syfilis, gonorré, tuberkulose, meningitis, mellemørebetændelse, lungebetændelser, urinvejsinfektion og halsbetændelse. Sygdomme, der tidligere tog livet af folk, og som i dag behandles relativt problemfrit. Et par piller, og du er som oftest rask igen. De fleste af os lever stadig med en forvisning om, at vi bestemt ikke kan dø af en simpel sårinfektion – men måske fremtidige generationer ikke kan føle sig så sikre længere?
Antibiotikaresistens er noget, vi skal tage meget alvorligt! Bakterier er nemlig dygtige til at tilpasse sig, hvilket betyder, at de hele tiden finder på måder at undvige behandlingen på. Derfor ser vi en stigning i forekomsten af multiresistente bakterier, som er utrolig svære at komme af med.
Læs hele debatindlægget i Jyllandsposten her.