I Moderaterne foreslår vi en "akut redningsplan for sundhedsvæsenet" i form af fem konkrete initiativer, der skal forbedre situationen allerede i 2023.
- Et fuldtidstillæg på 30.000kr i 2023 til sundhedspersonalet samt en opfordring til at sygeplejerskestuderende får samme løn som lægestuderende, når de har studiejob som sygeplejevikarer.
- En fast-track uddannelse af et "taste-korps".
- Regionerne opfordres til at oprette flere delestillinger, så administrative medarbejdere og forskere også har direkte patientrelateret arbejde. På den måde kan de være flere om at dele vagtbelastningen.
- Hurtigere godkendelse af udenlandsk arbejdskraft.
- Pausering af behandlingsgarantien i 2023.
Idéerne får stor ros fra blandt andet professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han mener, at de faktisk vil virke. "- Det her er det mest konkrete og pragmatiske forslag, jeg har set lagt frem i den her valgkamp."